TSG`s Sports Acro konkurrence hold er klar til endnu en sæson fuld af fart!
På Acro-konkurrence og Acro-Elite (som arbejder tæt sammen) bliver der trænet hårdt for at være i toppen af den danske Acro-elite.
Holdet er for dedikerede gymnaster, der har lyst til at træne på højt niveau for at udvikle sig og bruge størstedelen af foråret på konkurrencer og opvisninger.
På holdet sigter man højt, og derfor kræver det engagement, opbakning fra hjemmet og omstillingsparathed - til gengæld er der mulighed for en masse helt unikke oplevelser.
Der er udtagelse på holdet, og forud for udtagelsen vil der være prøvetræninger.
Kontingentet indeholder både magnesium og konkurrencegebyr til Sjællandsmesterskaberne, Danmarks cup og Danmarksmesterskaberne.
Ud over kontingentet må der forventes yderligere udgifter til opvisning-, konkurrence- og paradetøj, transport, konkurrencelicens m.m - og til evt. udenlandsture holdet måtte tage på.
Man skal forvente at deltage i frivilligt arbejde, hvor der tjenes penge til holdet for at holde udgifterne nede
Der er informationsmøde i forbindelse med sæsonstart.
Acro-konkurrence deltager i konkurrencer på nationalt niveau.
Træningstiderne varierer igennem sæsonen.
Hvis man gerne vil se eller høre mere om, hvad Sports Acro er, er man altid velkommen til at henvende sig til lederteamet.